Minidrivhus til forårssåningen
Materialer • MDF-plade 8 mm 60 x 40 cm 2 stk. Sav trædele ud og sæt dem sammen ![]() MalingSlib skarpe og ujævne kanter og mal drivhuset med 2-3 lag maling. Slib overfladen en smule før du maler det sidste lag. ![]() AkrylplastpladerPlacér akrylplastpladerne mod overfladerne på drivhuset, brug en blyant til at markere hullernes placering på plastikken og bor huller i en størrelse, der passer til skruerne. Behold beskyttelsesfilmen på mens du borer. Brug en blyant til at markere gennem hullerne i plasten hvor der skal bores i selve træet, og forbor hullerne i træet. Derefter kan du skrue det store plastikstykke fast på bagsiden og de to smallere stykker fast øverst på skråsiderne på gavlen. Skru bagstykket fast med 4-6 skruer. De smalle tagdele skrues fast med to skruer i toppen, mens resten af plastikpladen blot læner sig mod kanten af gavlen. ![]() Front der kan åbnesPladen på forsiden af drivhuset skal kunne åbnes, og derfor fastgøres den med hængsler. Placér hængslet således at midten ligger udenfor kanten af plastpladen, så den nemt kan åbnes og lukkes. Mål ud i midten og ca. 1-1,5 cm fra kanterne og lim hængslerne fast med gennemsigtigt Plastic Padding-silikone. Før du limer skal der forbores huller i plastikpladen, og hængslet skal fastgøres med en skrue. Påfør lim/silikone på skruen så den fæstner i og på bagsiden af hullet (du kan også bruge en skrue og en lille møtrik på bagsiden). Husk at fjerne beskyttelsesplasten således at hængslerne limes fast direkte mod akrylplastpladen. Lad silikonen hærde i mindst et døgn. Placér derefter pladen mod listen og lav mærker på listen, der passer med hængslernes huller. Forbor hullerne og fastgør hængslerne med de små tilhørende skruer. Når pladen er skruet fast kan du nemt åbne og lukke forsiden af drivhuset. Når den er åben kan pladen støttes med et stykke fyrretræsliste eller med en rundstok. Fjern beskyttelsesfilmen fra alle plastikpladerne og sæt små planter ind i dit lille nye drivhus. For at skabe yderligere beskyttelse mod fugt kan du placere en akrylplastplade eller et stykke metalplade i bunden. ![]() |