Cookie politik

Vores webshop benytter sig af sessioncookies for at kunne fungere korrekt mht. dine indkøb. Når du klikker dig videre, accepterer du automatisk anvendelsen af cookies.

Vi gemmer ikke på oplysninger om din adfærd.

  • Fri fragt på træpakker i hele Danmark
  • Kundeservice +45 7582 4111
  • Alt i materialer til skoler, institutioner og hobby
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg her...
 

Skammel med flettet sæde

Skammel med flettet sæde

En skammel med et sæde af flettet sadelgjord fungerer som en både flot og praktisk indretningsdetalje, og skamlen er nem at lave selv. Både flettet læder, rotting og sadelgjord er super moderne. Det klassiske håndværk med at flette sadelgjord bygger på en lang tradition inden for møbelpolstring og er et sjovt projekt for handymanden- eller kvinden. Arbejdet går lettere hvis du har adgang til klassiske værktøjer såsom en sadelgjordsspænder og en magnethammer, men du starter selvfølgelig med at lave selve skamlen.

Lim sammen

Vi brugte fire lister af fyrretræ på 21 x 43 mm til benene og startede med at lime listerne sammen to og to så de målte 42 x 43 mm. Påfør flydende trælim og placer flere trætvinger med jævne mellemrum for at stramme listerne sammen.

Tving sammen

Det kan være en god idé at placere et stykke bølgepap mellem trælisterne og klemmen for at undgå at der dannes trykmærker i træet når du spænder overfladerne mod hinanden. Sørg også for at tørre overskydende lim af med en våd klud, for når limen er tør kan du kun fjerne den ved at slibe den af. Når limen er tør slibes overfladen med en slibemaskine for at gøre limfugen helt jævn.

Tilskæring

Sav listerne over i fire stykker på 44 centimeter der skal blive til skamlens ben. Slib dem en smule til på hjørner og kanter. Sav en 24 mm rundstok ud i 8 stykker der hver måler 34 cm. Vær grundig med opmålingen for at sikre dig at stykkerne har nøjagtig den samme længde!


Bor huller

Nu skal du bore huller i benene til rundstokken. Sæt benene op som du vil have dem (derved kan du nemmere sikre dig at du borer huller på de rigtige steder), og markér med en blyant hvor hullerne skal være. Fra den øverste kant (hvor sædet skal være) markerer du 22 mm ned midt på benet. Bor huller til tværstænger hhv. 16 og 19 centimeter fra den nederste kant. Bor med en 24 mm kunstboremaskine. Sørg for at bore hullet 1 cm dybt. Det er samme dybde som selve boret har, så det er nemt at se hvornår du skal stoppe. Det er vigtigt alle hullerne bores lige dybt for at sikre at skamlen ikke bliver skæv.
 

Lim sammen

Lim to ben sammen med to rundstokke for at forme et sidestykke og lim det andet sidestykke sammen på samme måde. Lad limen tørre ordentligt.

Færdiggør rammen

Lim sidestykkerne sammen med de sidste fire rundstokke. Nu er rammen færdig.

Sædet

Nu skal du flette sædet. Klip 10 stykker sadelgjord der hver er lige under 50 centimeter lange. Mål efter på selve skamlen for at sikre dig at stykkerne er lange nok til at du kan stramme sadelgjorden rundt om rundstokken på begge sider af skamlen. Start med at fastgøre sadelgjorden med nitter midt på undersiden af rundstokken i den ene side af skamlen. En magnethammer gør det nemt at løfte og sømme nitten fast hvor den skal placeres. Søm derefter de andre stykker sadelgjord fast med nitter på samme måde.

Den anden side

Søm derefter sadelgjorden fast på den modsatte side af skamlen på samme måde som før. Brug en sadelgjordsspænder til at stramme sadelgjorden før du sømmer den fast på sædets modsatte side.

Flet sædet

Flet stykkerne af sadelgjord under og over hinanden før du sømmer et stykke fast på den modsatte side. Hvis du foretrækker det kan du også lave sædet af læderremme, der flettes over og under hinanden som beskrevet med sadelgjorden.